SOLGÅRDEN STEVNSVEJ 26  STRØBY EGEDE

 

Solgården blev bygget i 1904 af skuespilsforfatterinde Karen Bramson. Det oprindelige hus var på ca. 220 kvadratmeter i grundplan og blev opført som det man kalder en strandvejsvilla. Den oprindelige grund på ca. 20000 kvadratmeter havde Karen Bramson købt af Gjorslev Gods. Grunden strakte sig fra Stevnsvej 24 og til den nuværende p-plads hvor der dengang lå et ”fiskerhus”. I dybden strakte grunden sig på den anden side af den hvide bro. Karen Bramson havde anlagt en sø som i dag er den inderste del af kanalen. I husets kælderplan var der køkken og værelser til tjenestefolkene. I husets stueplan var der stor hall, bridgerum, bibliotek, spiseværelse og en stor scene. I husets øvrige plan var der diverse soveværelser og værelser til gæster. I 1911 blev huset ombygget og fik sidefløje og tårn tilbygget. Husets grundplan kom op på ca. 450 kvadratmeter. I den sydlige sidefløj blev der etableret vinterhave med gult glas i loftet så det på grå dage stadig så ud som om solen skinnede. I den nordlige fløj blev etableret billardstue og skrivestue. I tårnet blev bygget flere værelser og på toppen etableredes terrassen med de fire ørne som man kan se en kopi af i dag. Karen Bramson anvendte Solgården som sommerbolig og fik besøg af mange kunstnere fra store dele af Europa. Scenen blev da brugt til indbyrdes underholdning. Ved 1. verdenskrigs udbrud flyttede Karen Bramson permanent til Frankrig som protest mod Danmarks neutrale holdning i krigen.

 

 

I 1917 blev Solgården solgt til skibsreder Marius Nielsen. Marius Nielsen købte engarealerne ned til åen, det lille ”fiskerhus” og ”poppelhuset”, Stevnsvej 24. Med stranden kom det totale areal op på ca. 30 tønder land. Fra 1918 til 1921 fandt en større udbygning sted. Det lille ”fiskerhus” blev ombygget til garageanlæg for skibsrederens biler. Der etableredes stalde, og gartnerbolig med drivhusanlæg. De to hvide bygninger, der stadig ses ved Stevnsvej var andehuse med gård ud til en vanding. Parken blev planlagt af havearkitekter. Alle kanaler og søer blev gravet ud ved håndkraft og jorden herfra blev lagt ud som nivellering fra Stevensvej og ned mod åen. Det er derfor arealet skråner fra vejen og ned til nøddehegnet i parken. Der blev anlagt lindealle som en slags symmetriakse fra huset og ned til templet ved åen. Der blev anlagt grusgange for herskabet og nogle for tjenestefolkene. Skibsrederen indførte fremmede træsorter og opstillede statuer købt i Sydeuropa, Poppelhuset, Stevnsvej 24 blev også udbygget i 1920. Det skulle være sommerbolig for skibsrederens ældste søn og dennes kone. I Poppelhusets have blev etableret tennisbane med adgang fra Solgårdsparken. Solgården blev stadig anvendt som sommerbeboelse for herskabet. I vintertiden kom skibsrederens travheste fra Charlottenlund til vinteropstaldning.

 

 

 

Skibsrederfamilien havde Solgården indtil 1946 hvor den blev solgt til Københavns Kommune. Alt inventaret blev solgt på en stor auktion og huset blev ombygget til tuberkulose-behandlingshjem for kvinder. Samtidig blev der i parkens nordvestlige hjørne opført en 44 meter lang pavillon hvor tuberkulosepatienterne kunne ligge i frisk luft. Senere blev Solgården anvendt til rekreationshjem for opererede patienter inden det endelig blev behandlingshjem for lettere selvhjulpne sindslidende. Sidst i 1970’erne blev køkkenet erklæret uegnet af sundhedsmyndighederne og patienterne blev overført til Sankt Hans Hospital samt Avnstrup Behandlingshjem. Bygningerne stod uberørte indtil 1985 hvor Røde Kors anvendte dem som center for flygtninge fra Iran, Irak og Polen. Hovedbygningen fik en hård medfart og blev kraftigt molesteret. I 1986 købte Vallø Kommune Solgården og parken. Alle større bygninger blev revet ned og en del af det sydlige areal blev solgt til boligformål. På den 12000 kvadratmeter store Solgårdsgrund skulle have ligget et kursuscenter, men forskellige politiske forviklinger spændte ben for det projekt. I 1992 blev fremlagt plejeplaner om et arbejdsløshedsprojekt for området. Disse planer blev accepteret på et borgermøde. Kort efter dannede en gruppe borgere en Støtteforening der skulle være med til at udvikle området. Samarbejdet mellem Vallø Kommune og Solgårdsparkens Støtteforening har resulteret i den smukke park som findes i dag. Kommunen (i dag Stevns Kommune) vedligeholder plænearealer og hække, mens Støtteforeningen tager sig af bygninger, beplantninger og andet. Støtteforeningen har ca. 500 frivilligt betalende medlemmer og får bla. indtægter på sponsorgaver, reservering af foreningens borde og bænke samt overskud fra musikarrangementer. Pengene går til forbedring og vedligeholdelse af parkens rekreative opholdssteder til gavn for parkens gæster.